Det gik lidt i fisk ..

Nu da vores ophold hernede ebber mod enden, og vi nu, om en måned, kan se frem til at holde jul med vores familier, er det blevet tid til at se lidt af vores kære Cameroun. For et par uger siden var vi med Elia på vores første tur. I lørdags var vi på vores anden tur med Ezai til en by ved navn Lagdo, som “huser” en kæmpe sø også kaldet Lagdo. Lagdo er meget berømt for sine mange fisk, det er bl.a. herfra Garouas fiskemarked bliver forsynet fra.

I 1980‘erne boede der en masse kinesere i Lagdo, hvis opgave der var at bygge et elværk og en dæmning, som siden dengang har forsynet det nordlige Cameroun med strøm. Ud fra dæmningen var der en fantastisk udsigt ud over Lagdo og de tilliggende bjerge. Som prikken over i’et havde kineserne bygget et højt monoment med det camerounske og kinesiske flag på toppen, som tegn på en venskabet mellem camerounerne og kineserne.

Efterfølgende gik turen til et sted kaldet Lagon Bleu, et hotel med tilhørende restaurant, som ligger ved Lagdos strandkant. Stedet var tidligere ejet af en hvid mand, som havde et godt tag på stedet, og forstod at vedligeholde det godt. Siden hans død for 2 år siden, har de nye ejere ikke haft et lige så godt tag på stedet og det forfalden en del. Da vi besøgte Lagon Bleu, var det tydeligt at se at det førhen havde været et fantastisk flot sted. Der var en 6-7 hvide, runde hytter med stråtag. Der er en fantastisk udsigt over Lagdo, med bjergene i nakken. Der er anlagt stier, hvor kanten mellem stierne og bedene er vist med sten. Bedene har stadig spor af flotte blomster og træer. Men meget ukrudt og langt stå har skabt sig en plads i bedene.

Alt i alt var det tydeligt at se at stedet havde en historie, at det havde været utrolig smukt engang.

Da vi gik rundt og undersøgte området, begyndte vi at fantasere. Når vi alle var færdige med vores uddannelse, skulle vi tage tilbage, købe stedet, sætte det i stand og drive hotellet med vores fremtidige familie. Ezai informerede os at stedet “kun” (i danske øjne) koster 2 millioner cfa. Hvilket i dansk valuta er ca. 250.000, divideret med 6 personer er det ca. 40.000 - derudover skal det sættes i stand, så max ville vi skulle bruge 500.000 danske kroner på istandsættelse. Så skulle vi alle bo der, vores børn skulle undervises af vores nuværende fransklærer Mr. Bene, Ezai skulle hjælpe os med at bestyre hjemmet og nogle af vores gadedrenge skulle være tjenere og opvaskere i hotellets restaurant. Men om vores lille drøm nogensinde bliver til noget, vil kun tiden vise ;) Men at kreere denne lille drøm, havde vi det nu meget sjovt med.

Inden vi vendte snuden hjemad mod Garoua, tog vi en lille tur på markedet i Lagdo. Det var tydeligt at de i Lagdo ikke er nær så vant til at se nasara’er (hvide), som i Garoua. Folk vendte sig på gaden for at se os, og i en periode følte vi os som berømtheder.

Da vi havde fået nok af rampelyset gik turen igen mod Garoua, og besluttede os for at tage hjem til Ezai, og tilberede vores fisk, som vi havde købt i Lagdo, sammen.

Efter et stykke tid i Ezais hjem kom hans to børn hjem (Mathilde på 6 og Martin på 2), hvorefter AT, Mia, Simone, Helene og Dorte underholdte dem, imens jeg (Louise) parterede fisk med Ezai. Menuen bestod af fiskegryde - fisk, løg, hvidløg, tomat, lidt afrikakrydderi og vand - kogt godt igennem og ris, mums!! :) Det var smadder lækkert. Vi sluttede af med at hygge med Ezai og hans børn inden vi skulle hjem og se dyner - eller rettere lagner. Det gode ved vores efterhygge var også, at Martin, ikke længere skriger når han ser os - win win!! Alt i alt var det en rigtig god optakt til de ture, vi skal på den sidste tid :)

On se voit bientôt Danemark (Vi ses snart Danmark) !!

- Mia, AT, Simone og Louise

Oplevelser er her nok af

Så er det vidst blevet tid til en opdatering (:
Der er sket en del siden sidst. Vi har bl.a. været på tur hvor vi fik lov at vandre i nogle bjerge, duppe fødderne i en flod, se en lille del af en kæmpe flodhest og gå i forskellige peanut, majs og bomuldsmarker. Det var en kæmpe oplevelse og enormt dejligt at se noget mere af Garoua og omregn. Dagen startede tidligt, kl. 9 kom vores bil. Ikke noget specielt kønt syn. Det lignede lidt en lille minibus og den havde huller overalt. Ved synet at den, vidste vi det ville blive en lang dag, da vi var sikre på vi ville køre i stykker et sted. Men vi lærte ikke at undervurdere sådan en faldefærdig bil. Den klarede nemlig hele dagen, gennem masser af sand og vand. Vi startede med at køre forbi et rigtig flot bjerg, kaldet Bokli. Derefter kørte vi ud til Elias gamle village, han viste os hvor han havde boet, viste os kirken og introducerede os for nogle af hans venner. Det var rigtig spændende at opleve sådan en village. Den indeholdt alle de forestillinger man har omkring Afrika, med huse byggede af ko afføring og stråtag, børn med store mave som følge af fejlernæring, en fantastisk natur og ikke mindst stilhed! Vi var alle meget imponerede over, hvor stille og behageligt der var derude. Et perfekt sted at tage ud, hvis man trænger til at kommer helt væk fra hverdagens stres og jag. Det var så imponerende at se den afrikanske natur og der er intet der kan sammenlignes.
Vi gik det meste af dagen i 30 grader, så da vi endelig ved 13-tiden skulle have frokostpause var vi godt trætte og lignede mildest talt krebse (: Men en fantastisk tur, hvor vi fik set en lille del af smukke Cameroun.

Sidste lørdag var vi så heldige at være til et afrikansk bryllup, det var en rigtig sjov og spændende oplevelse! Bryllupper hernede er meget anderledes, end dem vi kender i Danmark. Selve vielsen i kirken tog ca. 3 timer. Det var 3 timer fyldt med dans, musik, alvors ord fra brudens bror og skrigende damer, der kom med gaver og velsignede brudeparret. Da de var blevet viet kom der et dansende gavebord ind af 15 dansende damer, med en masse køkkenting til bruden – for nu har hun jo job i køkkenet (:
Efter vielsen skulle vi hjem og have lidt mad for kl. 20 at tage til fest. Festen blev holdt et rigtig hyggeligt sted med dansegulv, kulørte lamper og runde borde. Til festen var der omkring 200. Da parret ankom, kom de dansende stille ind med deres søskende forrest, derefter blev der serveret lækker afrikansk mad. På bordene stod der også små appetizer, som bestod af popcorn med sukker og noget vi kalder små klejner, vi ved ikke helt hvad de rigtig hedder, men de smager som klejner, deraf navnet ;) Da maden var færdig skulle der gives gaver. Parret dansede op på dansegulvet og så kom folk op en efter en, med deres pakker – selvfølgelig også dansende. Det blev Helene og jeg der dansede op med vores pakke og vi var noget usikre på vores fødder, der blev garanteret grinet lidt rundt ved bordene – men det var sjovt at prøve. Derefter skar brudeparret et lam over, så nogle af gæsterne fik et lille stykke lam hver. Det er lidt ligesom vi skærer bryllupskage over i Danmark og efter lammet, fik de også en meget lille bryllupskage ind og så skulle de skærer i den. Det skal lige siges at den var bare rigtig rigtig god! (:
Omkring kl. 23 tog vi hjem igen. Kirken er ikke så glade for vi er for sent ude om aftenen pga. vores sikkerhed, så vi måtte vende næsen hjemad, inden der skulle danses L Men det var okay, vi var helt mætte af indtryk.

Mange hilsner fra os hernede i varmen