Ja, det må så blive vores alleførste blog indlæg. Wuuu! Det var liiidt besværligt at få den op at køre, men nu er vi KLAR og vi håber I alle vil læse om vores spændende eventyr. :D Vi glæder os i hvert fald til at komme afsted. Herunder vil vi skrive lidt om hver af os og lidt om landet, Cameroun. Enjoy!
Louise Kiilerich Mikkelsen:
Hejsa :) Jeg hedder som sagt Louise og jeg er 19 år gammel. På nuværende tidspunkt bor jeg i Brønderslev, sammen mine forældre og to søskende. De sidste to år har jeg gået på HF i Brønderslev, hvor jeg i sommers dimmiterede. I min fritid synger jeg gerne en del - jeg har tidligere sunget i Brønderslev Kirkes Pigekor og de sidste års tid har jeg gået til solosang. Jeg kommer desuden også en del i IMU (Indre Missions Unge), hvor jeg bl.a. også sidder i bestyrelsen, derudover har jeg brugt en del tid som plejehjems afløser.
Men de næste 3,5 måneder i mit liv, vil "menuen" stå på Afrika, afrika og atter afrika! I skal nok høre fra mig :)
Mia Mølgaard Reckweg:
Ohøj sømand! Jeg er Mia og jeg er 18 år gammel. Jeg bliver dog 19 år d. 22. september, så jeg får lov til at holde fødselsdag på afrikansk vis. Jeg har hele mit liv boet nær en lille by kaldet Nr. Kongerslev sammen med min familie, som består af far, mor, lillebror, storesøster og storebror. Min storebror og søster er dog flyttet hjemmefra, og min kære storebror er gift. Jeg færdiggjorde hertil sommer gymnasiet i Aalborg, så nu kan jeg kalde mig student. Jeg kalder mig selv for musiskalsk og derved kan jeg godt lide at synge og spille klaver. Som Louise har jeg de sidste 3 år kommet i IMU i Aalborg, hvor jeg har været rigtig glad for at komme. Derudover har jeg en kæreste, Lennart, som jeg selvfølgelig også bruger dejlig meget tid på..
Men nu er jeg så klar på at give det næste stykke tid til Cameroun og alt hvad det indebær! Så: Africa, here I come !
Simone Mejer:
Jeg er Simone, jeg er 20 år og kommer fra Løsning (: .. Og jeg får også fornøjelsen af, at holde fødselsdag på afrikansk vis til oktober. Jeg blev student i sommeren 2010 og har det sidste år, brugt min tid hos familien Knudsen i Vejle, hvor jeg var ung i huset og fik lov at passe to dejlige drenge. I min fritid bruger jeg min tid på venner, lidt sport, IMU i Vejle, være kreativ og selvfølgelig min familie. Når vi kommer hjem igen, venter sygeplejerskeudd. i Vejle.
Det har altid være en kæmpe drøm at komme til Afrika som volontør, så jeg glæder mig heelt vildt til det bliver 1. september!!
Anne Theresa Thanning:
Mit navn er Anne Theresa Thanning, jeg er 21 år og bor i Vejle sammen med mine forældre og to yngre brødre. Jeg er netop blevet student fra Rosborg Gymnasium, hvor jeg har haft linjefagene Matematik - fysik - kemi. I skoleåret 07/08 var jeg på udveksling i Maryland USA, hvor jeg havde et fuldstændig fantastisk år. Jeg har efter min hjemkomst fra USA lavet en masse frivilligt arbejde for udvekslingsorganisationen AFS, hvor jeg bl.a. koordinerer lejre, er kontaktperson og leder på lejre for de udenlandske udvekslingsstudenter, som kommer til Danmark. Jeg er desuden meget aktiv i FDF og har de sidste to år været ansvarlig for 25 tumlinge (børn som går i 1. eller 2. klasse).
Jeg er netop fået en Standby plads på medicinstudiet i Aalborg, så hvis alt går efter planen regner jeg med at starte på dette studie i sommeren 2012 :-)
Men først går turen til Cameroun, og jeg kan næsten ikke vente! Efter at have været på forberedelseskurset og mødt og snakket med de andre piger er jeg SÅ KLAR til at komme afsted :-)
.. Og så lidt om landet
Cameroun ligger midt imellem Nigeria, Tchad, den Centralafrikanske Republik og Congo. (: Landet kaldes miniafrika pga. dets geologiske og kulturelle forskelle. Landets natur består af strande, ørkener, bjerge, regnskove og savanner.
Der er to officielle sprog i Cameroun: engelsk og fransk, hvor fransk er mest udbredt (vi er allerede gået i stærk træning med at lære det franske sprog - det er lidt svært)
Vi skal bo i Garoua på Den Lutherske Brødrekirkes område og det er også den kirke, hvor vi skal hjælpe lidt til på kontoret.
Vi kommer derned midt i regntiden, men kan alligevel forvente 30-35 grader i den første periode og dette vil stige når regntiden stopper, hvilket den gør omkring oktober, jubii!!
Vi håber I vil følge vores rejse her på bloggen og gerne smide en kommentar! Vi vil gøre vores bedste for at få opdateret den regelmæssigt.
Vi er i hvert fald klart til at møde Afrika, mon de kan rumme os?? :D
Søde hilsner fra os alle
Ingen kommentarer:
Send en kommentar