Første gudstjeneste

I dag har vi været i kirke for første gang. Vi havde spurgt Ezai hvad klok det ca. var, og hans svar var "Jaa, øhh, jamen 10 - halv 11". Det er stadig meget svært at vænne sig helt til deres manglende tidsbegreb hernede. Vi blev hentet af Elia (ham der står for gadedrenge projektet) kl. 10.45. Vi havde været lidt i tvivl, om vi skulle have tørklæde på, men da vi kom ind i kirken, blev vi meget glade for at vi havde det på, da alle kvinderne bar tørklæder. Det var nogle meget flotte kjoler kvinderne bar. Deres tøj er meget farverigt og meget afrika-agtig, med lange kjoler i lag og kreative måder at sætte tørklædet på.

Gudstjenesten var fyldt med sang. Under gudstjenesten var der flere gange grupper af 4 personer der sang. Under fællessangene, udbrød de ældre koner halleluja'er og wuhu wuhu wuhu'er. Fællessangene var også flerstemmig, hvilket var utrolig smukt. Der er intet orgel eller klaver, så hvis sangene kom lidt ud af takt, begyndte forsangeren med store armbevægelser at knipse i takt, så alle fandt melodien igen.
Vi var også oppe og blive præsenteret. Det var vi ikke helt forberedt på, vi andre besluttede hurtigt at det blev AT, som vi den ære, at fortælle lidt om os og det klarede hun rigtig godt. Vi fortalte at vi kom fra Danmark, rejste med Africa inTouch og var meget meget glade for at være her og var imponeret over deres gæstfrihed. Derefter præsenterede vi os selv på fransk (kan lige indskyde her, at det går fremad med vores fransk - thumps up!)

En sjov episode var, at der på et tidspunkt skulle præsenteres og hyldes nogle nye ægtepar. Folk klappede og de ældre koner, kom igen med deres wuhu'er. Bagefter kom en af konerne op til dem, klappede rundt omkring dem og viftede et tørklæde rundt omkring parret. Derefter tog hun damen med hen til de andre koner og og de begyndte at klappe og synge noget vi ikke forstod. Vi fik begefter at vide af Elia at det betød, nu er hun en kvinde. Det var en meget speciel oplevelse og det var svært ikke at grine (: Gudstjenesten sluttede først 13.30, vi havde medbragt vores bibler, som vi kunne læse i, fordi vi troede der ville være meget snak, men de kom næsten ikke i brug, da der hele tiden skete en masse og vi var så optaget af alle de nye indtryk.
Det var vidst alt for nu.