onsdag den 7. september 2011

Vi har uret - de har tiden ..

Ja, idag stiftede vi så for første gang rigtigt bekendtskab med begrebet “African time”, og samtidigt afrikanernes fantastiske evne til at snakke sammen. Vi skulle ud på det college, hvor vi skal undervise fra næste uge af, for at snakke med rektoren om hvordan vores skema skal se ud..

Vi havde dagen forinden fået at vide, at vi skulle være klar kl 9.00, hvilket vi selvfølgelig var.. 20 min senere kom Ezai (vores kontaktperson) drønende ind foran huset, og dyttede signalerende at vi skulle afsted. Men pga. vores store antal (6 pers), kunne vi ikke være i én bil, og måtte køre af to omgange. Så først omkring kl. 9.45, var vi samlet på college og blev så henvist til rektorens kontor, hvor vi skulle vente. Og vi ventede, og vi ventede.. og vi ventede.. Vi kedede os så meget, at vi gav os til at synge “Mona-sangen” (Åh Mona, Mona, Mona, hvornår kommer den dag ...), og legede alle mulige lege, blot for at få tiden til at gå. Da rektoren så endelig kom, var der gået 3 TIMER, og det eneste rektoren kunne fortælle os, var at vi skulle planlægge skemaet med en Mr. Bennet - vores fransk lærer. Så havde vi brugt 3 TIMER på bare at sidde, for blot at få at vide at det kunne han ikke hjælpe os med .. Så føler man lidt at man spilder sin tid. Men til gengæld fik vi da set college, og inden jeg glemmer det - så så vi også en albino-afrikaner :O ! Det var vildt mærkeligt. Midt i blandt alle de sorte, kommer en hvid gående, med det lyse - men stadig vildt tykke og kruset afrikaner-hår, og de store læber.

Senere i dag, mødte vi så vores eftertragtede fransklærer, Mr. Bennet. Dog blev vi kun introduceret for ham, og fik hverken svar på vores mest ønskede spørgsmål, “hvordan ser vores skema ud?”, men kun at vi mandag skal begynde at undervise og påbegynde vores franskundervisning med Mr. Bennet.

Men ja, så må man jo erkende at Afrika slet ikke er DK - og det er måske også meget godt? :) En oplevelse er det dog! :)


Men udover undervisningen begynder vi lige så stille at få mere og mere ansvar hernede, fx overtog vi forleden dag, arbejdet med gæstehusene hernede. Vi skal stå for bl.a. at modtage gæster, sørge for strøm, toilet og at afrikanerne gør ordentligt rent.


Men alt i alt, går det rigtig godt. Vi har det godt og varmt hernede :)

Mange VARME hilsner hernede fra :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar