Så vil jeg lige skrive lidt videre om nogle oplevelser, vi har haft hernede mens vi intet net har haft og derfor ikke kunne opdatere (: Vi oplever simpelthen så mange ting og det er nogle gange svært at huske det hele, fordi mange ting er blevet helt hverdagsagtige for os - hvilket jo må betyde, at vi er ved at vænne os til landet. For et par fredage siden var vi til koncert, det var en kæmpe oplevelse. Vi blev om eftermiddagen inviteret af to lærere, fra det college vi hjælper til på. Vi ville selvfølgelig meget gerne med og gjorde os klar til kl. 18, hvor de havde sagt koncerten ville starte - den startede så kl. 19, hvilket egentlig ikke overraskede os ;) Vi vidste ikke meget om det, bortset fra at der skulle medvirke 3 kor fra andre byer og så det lokale kor. Det endte med at blive en stor og overvældende afrikansk oplevelse. Først kom det første kor ind og selvfølgelig på traditionel afrikansk vis, hvor de kom syngende og dansene. Under hele koncerten havde de små moves, de alle lavede i takt. Publikum blev hurtig inspireret og til sidst, under hver koncert, endte det med at alle stod og dansede vildt, ude på gangene og endda oppe hos korene. Vildest var det når det lokale kor sang - der var alle hæmninger glemt. Der var specielt en mand, da han skulle op med sin donation, stoppede han op, midt på gulvet og lavede de vildeste bevægelser. Nogle af os blev nød til at kigge væk, for ikke at fornærme ham, fordi det simpelthen var så svært ikke at grine. Hvad vi ikke var klar over, var at "de hvide" åbenbart starter donationerne. Så først da vi havde været oppe, strømmede det med dansende afrikanere, der ville give deres bidrag til korene. Kan lige forklare her, at de her koncerter ikke koster penge, der er derfor donationer undervejs, så man betaler på den måde. Vi skulle selvfølgelig også danse op for at give vores donation, det var akavet! :D Folk fandt det meget morsomt og sad og grinte af os, da vores afrikanske danserytme ikke er helt så veludviklet, endnu. (:
I sidste uge underviste vi en del på college! Mr. Bene er hjemme i sin village, fordi der var præsidentvalg i søndags, så han var hjemme og stemme, plus hans kone er højgravid, så hun havde brug for lidt hjælp med deres 5 andre børn. Forståeligt nok, så vi lovede at tage hans timer. Det er lidt hårdt, skulle hilse og sige, at vi har fået en ny respekt for lærere! De er så uopdragne nogle af dem (: Vi kan sige hundrede gange i en time, at de skal være stille, lige lidt hjælper det. Eleverne vil meget hellere snakke om vores hår, fortælle os hvor meget de elsker os, sove, eller noget helt fjerde. Så specielt i nogle timer, har vi glædet os til at Mr. Bene kom hjem igen. Når vi skal ud på college tidlig om morgenen, passer det lige med at præsidentens børn også skal af sted i skole. De bliver også kørt af vores chauffør, så et par morgener har vi siddet 7 personer i en lille 5-personers bil :o Det er altid spændende, især at se om vi kan få alle skubbet ind. Vejene er også så dårlige, at når vi sidder ovenpå hinanden, kan man nå at dunke hovedet mange gange op i loftet, av. Men vi er altid kommet sikkert ud på college, selvom vi nogle gange er lidt utrygge ved kvaliteten af vejene hernede og det der færdes på vejene. Gederne render rundt over det hele og man stopper ikke op, før man er rigtig tæt på at ramme dem, man går bare ud fra at de flytter sig af sig selv (:
Forrige uge var Elia syg, han havde malaria og var blevet vandforgiftet, så vi havde fornøjelsen af at være en del sammen med gadedrengene, bl.a. sørge for mad, var til fodbold med dem og spiste deres aftensmåltid med dem. Det var bare utrolig hyggeligt. De er rigtig stolte af deres mad og er altid søde til at tilbyde os smagsprøver, nogle af pigerne prøvesmagte og syntes faktisk det var helt okay. De elsker også at spille forbold og det er super godt for dem, at få sig rørt og komme ud med de frustrationer, de nogle gange har, igennem sport. Til vores tirsdagsaktivitet i sidste uge, spillede vi også en slags frisbee-fodbold. Drengene elskede det og det gjorde vi også. Det er fantastisk at have sådan nogle positive oplevelser med dem, når man nogle gange mister tålmodigheden med dem, fx under undervisning (:
Lige nu planlægger vi safaritur, som formentlig kommer til at lægge sidst i november – det bliver så spændende! Ezai har heldigvis sagt at han gerne vil med os, det er vi rigtig glade for.
(skrevet af Simone)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar